Specifik immunterapi

Lægehuset udfører SIT, også kaldet ”allergivaccination”. Vi tilbyder at udføre SIT for personer med kendt allergi, som allerede er sat i SIT-behandling, eller som ønsker at starte op hermed.

Ved allergivaccination anvendes et depotpræparat, som giver en langvarig stimulering af kroppens immunsystem. Behandlingen gennemføres i to faser: Opdosering og vedligehold.

Ved opdosering kommer man på klinikken til behandling cirka 40 minutter en gang om ugen i 15 uger. Ved hver behandling gives en indsprøjtning i armen med allergenet i små doser. Gradvist øges dosis til en fastsat maksimal dosis. Opdoseringsfasen må ikke ligge på et tidspunkt, hvor der er pågående allergeneksponering for sæsonallergen.

Når den anbefalede vedligeholdelsesdosis er opnået eller højeste tolererede dosis er nået, øges intervallet mellem behandlingerne fra 2 uger → 4 uger → 6-8 uger. Dette indebærer, at man således i løbet af vedligeholdelsesbehandlingen  skal komme på klinikken 6 – 8 gange pr. år.

http://www.alk-abello.com/DK/patient/Pages/SectionFront.aspx

http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/praeparatanmeldelser/arkiv/grazax_graes_allergenekstrakt.htm